Klubaften
Tidspunkt
24.10.2019 kl. 19.00 - 24.10.2019 kl. 22.00
Sted
Løbecenteret
Beskrivelse
Vi afholder klubaften torsdag den 24. oktober kl. 19:00 i klublokalerne - umiddelbart efter den sædvanlige træning og et hurtigt bad.


Vi starter med fælles spisning og efterfølgende får vi besøg af Bo Falck Hansen, der kommer med sit meget interessante og relevante foredrag med titlen:
Træning, diæt og fysisk aktivitet for +40 (+30 må godt kigge med).
Bo Falck Hansen holder et foredrag om, hvorfor og hvordan du skal træne optimalt.
Du skal komme og høre foredraget

Hvis fx du gerne vil:
- Fortsætte med at være aktiv atlet når du bliver ældre
- Performe så godt du kan til træning og/eller konkurrence
- Måske endda slå personlige rekorder som du ikke troede var mulige
- Slå den der irriterende klubkammerat som du aldrig har fået ram på!

Men også hvis du fx gerne vil:
- Være sund og minimere din risiko for tidlig død eller sygdom
- Forebygge at du at bliver lille og svag med alderen (ikke mindst for kvinder!)
- Kunne gå/løbe på rullesten på stranden med dit barnebarn når du er 80 år
- Gennemfører det maratonløb du altid har talt om
- Vandre i Himalaya når du er gået på pension
- Bære dine indkøbsposer op på 3. sal når du er 80 år

Bo’s baggrund
- Diplomtræner fra DIF
- Elite og Talent træner i Holte MTB Klub
- Master athlet (57år)
- Forsker på Novo Nordisk
- Speciale og PhD på August Krogh Instituttet
- PhD om glycogen lagring I muskler
Bo har via sit job i flere år beskæftiget sig med aldring - specielt de fysiske forandringer der sker i kroppen når vi bliver mere end 30-40 år gamle. Foredraget rammer både folk som gerne vil yde bedre og folk, som har et ønske om at være sunde og leve et langt og aktivt liv.


Den mørke tid venter forude, så der bliver også tid til, at trænerteamet kan løfte sløret for vintertræningsplanen, ligesom der er nyheder fra bestyrelsen.

Tilmelding og betaling af kr. 50,- for deltagelse nødvendig af hensyn til forberedelse af fælles spisning og dækning af udgifter.

Vi ser frem til en spændende aften og håber at se mange af jer.
Bedste hilsner

Bestyrelsen
Birkerøddernes Løbeklub