AFLYST - Træningslejr 2020
Tidspunkt
25.04.2020 kl. 00.00 - 26.04.2020 kl. 24.00
Sted
Hostel California (Pejrup Station)
Mødested
Frederiksbergvej 20, 5600 Faaborg kl. 18.00
Beskrivelse
Så er klubben klar med rammerne for Træningslejr 2020 og endelig tilmelding er åben til weekenden den 24-26, april, som flest havde sat kryds ved i forhåndstilmeldingen.
 
Valget er faldet på Hostel California, som ligger ved Fåborg i det naturskønne Sydfyn. Her har vi booket den gamle Pejrup Station, som er omdannet til hostel. Vi har hele bygningen for os selv og det er begrænset hvor mange naboer vi kan forstyrre!
Læs og se mere om stedet på deres hjemmeside http://www.hostelcalifornia.dk/index.html
 
 
 
Det detaljerede program laves først senere, når vi har deltagerne på plads. Overordnet er der dog ikke lavet noget om i forhold til den første teaser, dvs. løbetræning/fitness både lørdag og søndag. For dem der tager cykler med, også gode muligheder for en tur på jernhesten, ligesom vandrestøvlerne kan blive luftet.
 
Vi ankommer i løbet af fredag eftermiddag, som det nu bedst passer den enkelte i forhold til arbejde, transport, etc. Det officielle program slutter søndag eftermiddag, så alle kan nå hjem og blive klar til en ny uge mandag morgen. Da vi har stedet til mandag, vil afrejsetidspunktet kunne tilpasses individuelt og vil man blive til mandag formiddag, er det også en mulighed.
 
Der er fællesspisning fredag aften, hele lørdag og søndag til og med frokost. Indkøb, tilberedelse og indtagelse står vi selv for, hvorfor alle skal forvente at tage del i dette efter evne og lyst
 
Prisen ved tilmelding lander på 500,- kr. per person, som udelukkende dækker leje af stedet. Hertil kommer udgifter til forplejning og drikkevarer, som vil blive afregnet under opholdet.
Transport sørger I selv for i - individuelt eller fælles.
 
Kone, mand, partner, samlever er også velkommen. Ved overvældende antal tilmeldinger vil pladserne være reserveret medlemmer, men vi har forskellige udvidelsesmuligheder, så vi forventer det ikke bliver et problem at finde plads til alle.
 
Skynd jer med tilmelding, så arrangørerne kan komme i gang med planlægningen - det bliver helt sikkert et brag  af en weekend... 
 
 
 
 
Birkerøddernes Løbeklub