Klubmodul henter siden
AFLYST - Klubtur 2021: Palma Mallorca Marathon
Tilmeldingsfrist er overskredet
Vi kan igen rejse mere eller mindre frit og derfor fastholder vi årets klubtur, hvor vi i år vil returnere til Mallorca for at deltage i Palma Marathon.
Det har vi gjort både i 2017 og 2018 - begge gange med stor succes. Det gode ved løbet er, man kan deltage på 3 distancer - 10 KM, halv marathon og selvfølgelig den hele, for dem der ikke kan få nok.
Konceptet for turen vil være delt i 2 faser.
Fase 1 er selve løbet i Palma. Løbet er søndag den 10. oktober og vi planlægger på at købe en hotelpakke med halvpension fra fredag/lørdag den 8/9. oktober til mandag morgen den 11. oktober - i alt 2/3 overnatninger. Hotelpakken indeholder også automatisk tilmelding og betaling for deltagelse i løbet.
Fase 2 er fra mandag morgen den 11. oktober til fredag/lørdag den 15/16. oktober. Her tager vi væk fra Palma, mest sandsynlig til Port de Soler, og holder aktiv ferie med løb/cykling/vandring efter temperament.
Man kan vælge kun at deltage i fase 1 og har man tid, kan man selvfølgelig også forlænge fase 2 på eget initiativ.
Vi har ikke fuldstændige priser endnu, da vi først vil have en forhåndstilmelding, som ikke er bindende. Er tilslutningen til turen stor nok, vil vi lave en endelig tilmelding med priser. Først der bliver tilmelding bindende.
Budgetprisen for fase 1 vil være 250-300 euro for 3 overnatninger. ankommer man først lørdag bliver det selvfølgelig billigere.
Fase 2 vil koste hotelovernatning, transport, forplejning og øvrige udgifter til de aktiviteter man ønsker at deltage i og som koster noget (eks. vis cykelleje) Det har vi ikke lavet overslag på, så I må selv estimere.
Fly og transfer til hotellet er for egen regning og egen bestilling.
HVIS DU PÅ BAGGRUND AF DENNE HURTIGE APPETIZER ER INTERESSERET I AT DELTAGE, SÅ TILMELD DIG HELT UFORPLIGTIGENDE. 

Tilmeldte
7 /99
Tilmeldingsfrist
18.07.2021
Tidspunkt
08.10.2021 kl. 08.00 - 11.10.2021 kl. 22.00
Sted
Palma Mallorca
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'