Klubmodul henter siden
Tilmeldingsfrist er overskredet
Hej alle løbevenner!
Så er tilmelding til årets brag af en løbefest åben.
 
Festen afholdes lørdag den 23. november kl.18:30 i klubbens lokaler i Løbecenteret, som vil være pyntet og dækket op til en aften med god mad, hygge, bar, musik og dans til de sene nattetimer.
 
I løbet af aftenen skal vi selvfølgelig kåre årets vindere fra testløbene, uddelt de prikkede bjergtrøjer, hædret årets løber og vel også styrtløber.
Hertil kommer sædvanlig ”hædrende” omtale af enkeltpersoner, der har gjort sig bemærket i løbet af året og også gerne både planlagte og spontane festlige indslag fra initiativrige festdeltagere – så alt i alt er der lagt op til en traditionsrig og super fest.
 
Alle herlighederne og det gode selskab fås for kun 300 kr. per person. Drikkevarer vil som sædvanlig kunne købes i baren til absolut rimelige priser.
Partnere er meget velkomne til at deltage. Gøres ved at lave en tilmelding mere og skrive partnerens navn i kommentarfeltet.
 
TILMELDING HER PÅ HJEMMESIDEN SENEST DEN 17. NOVEMBER - MEN HVORFOR VENTE .
 
 TILMELD DIG ALLEREDE NU OG GIV UDVALGET DE BEDSTE BETINGELSER FOR AT PLANLÆGGE FESTEN 
 
God fest
Festudvalget
 
PS: Vi søger hjælpere til borddækning, hjælp på selve dagen med maden, passe baren m.m. samt oprydning kl. 10-12 næste dag. Klik af ved tilmelding, hvis du gerne vil hjælpe.
Underholdningsindslag er meget velkomne Kontakt Kirsten Meldgaard for planlægning.
Har du musikønsker til aftenens DJ - skriv dem i kommentarfeltet ved tilmelding 
Tilmeldte
34 /99
Tilmeldingsfrist
17.11.2019
Tidspunkt
23.11.2019 kl. 18.30 - 24.11.2019 kl. 02.00
Sted
Løbecenteret
Pris
300,00 kr.