Cykling

Cykling og løb supplerer hinanden godt og da flere af klubbens medlemmer cykler både racer og mountainbike, tilbyder klubben deltagelse på cykelhold.

Vi tilbyder ikke regelmæssig træning på faste tidspunkter, men muligheden for, at medlemmer på eget initiativ fra gang til gang kører tur sammen. Det medlem som tager initiativ er som oftest dagens holdfører og bestemmer rute, hastigheder, længde og pauser undervejs.

I sommersæsonen køres der racer og på øvrige tidspunkter finder vi mountainbiken frem. Vores nærområde giver fantastiske muligheder for varierende ture i dejligt landskab.

Turene koordineres gennem vores facebook side "Løbeklubbens Racer- og Mountainbikegruppe", så er du interesseret i at deltage, meld dig ind i gruppen. Her annonceres der løbende ture, med angivelse af mødested og tidspunkt. Vi kører på dage, hvor der ikke er anden træning i klubben - oftest på onsdage og søndage.