Kastelløb 2026 - tirsdag d. 18. august
For dem der har lyst til at deltage i Kastelløbet i København.
Via linket herunder er det muligt at tilmelde sig løbet, 5 eller 10 km, og læse lidt flere detaljer.
Sportstiming - Kastelløbet 2026
Løbet begynder kl. 18.30 for 5 km, som der plejer at være flest deltagere til.
Det er ikke en hurtig rute, og man skal ikke forvente at lave PR. Til gengæld er det mægtig hyggeligt at samles på tæpper på møllepladsen efter sit løb, og spise den sandwich, som man får udleveret. Der er god plads, og vi kan sagtens være flere end de ca. 10 Pers. fra BLK, som normalt deltager.
Vi plejer at tage S-tog til Østerport, og gå til Kastellet. Man går ind ad Norges-porten, som ligger på Kastellets nordlige side. Kom i god tid, så der både er tid til lidt opvarmning, lidt hygge, og måske lidt shopping hos Løberen, der plejer at have nogle rigtig fine tilbud på forskelligt udstyr, f.eks. løbesko i forskellige modeller, test-sko, sko der har været ombyttet osv. Der kan gøres nogle gode handler 😜