Kastelsløbet, tirsdag den 20. august 2024
Løb 5 eller 10 kilometer i Københavns smukkeste omgivelser. Ruten starter i Kastellet ved Kirkepladsen, ud gennem Norgesporten og videre ud til Langeliniespidsen, forbi den Lille Havfrue og den Engelske Kirke. Herefter fortsætter ruten på voldkronen i Kastellet, hvor du kan nyde udsigten over København, inden målstregen ved Kastelsmøllen.
Alle løbere får vand og en sandwich ved målstregen - så kan de skønne omgivelser nydes lidt længere.
PROGRAM:
17:00-18:25 | Udlevering af startnummer
18:30-18:35 | Start 10 km løb
18:35-18:40 | Start 5 km Walking
18:45-18:50 | Start 5 km løb
Tilmelding
Tilmelding sker via Sportstiming: www.sportstiming.dk/ Pris for alle distancer: 150 kr. + gebyr. Mere info på forsvaret.dk
Hvor mødes vi?
Undgå at køre i bil. Parkering er nærmest umuligt og det er dyrt. Tag i stedet S-tog til Østerport St., der er ikke langt at gå til Kastellet. Vi mødes på plænen ovenfor kirken. Medbring evt. et tæppe at sidde på.
Arrangør
Kastelløbet har været en fast begivenhed siden 2011. Kastelløbet arrangeres af foreningen Kastelløbet af 2024. Løbet drives udelukkende af frivillige kræfter og ved hjælp af donationer. Overskuddet går direkte til velgørende formål til danske veteraner og deres pårørende.