Opvarmning

For et par uger siden løb jeg et 10 km løb i København.  Allerede efter 500 meter var jeg i iltunderskud og var nede at gå første gang efter 2 kilometer. Det kunne jeg have undgået, hvis jeg var startet langsommere og/eller havde varmet op.


Jeg kan også konstatere, at når jeg bruger 5 minutter på crosstraineren, så bliver oplevelsen på løbebåndet så meget bedre, både for knæ og åndedræt.


Generelt så hader løbere, at blive beskidt på hænder og løbetøj og de fleste af os vil bare afsted. Opvarmning kan ske “løbende”


Bestyrelsen og trænere i klubben ønsker kun at give alle en god oplevelse og derfor skal ingen tvinges til  “kedelig” opvarmning.  


Hvis der alligevel skal varmes op, anbefaler jeg det simpelt, kort tid og stående.


Som en forsøgsordning, vil jeg stå for 5 minutters opvarmning  kl 17,20 torsdag den 19. og 26. marts. Så er der stadig 5 minutter tilbage,  til socialisering inden trænerne sætter os i gang med løb. Det er selvfølgelig helt frivilligt.


Meningsmålinger er jo så moderne for tiden, så jeg håber du vil have ulejlighed med at  sende mig en sms på tlf. 22666616, med din tilkendegivelse om opvarmning som skitseret, er noget du gerne vil have indført. 


Bedste hilsner


Per Enevoldsen